Flugten til Varennes

Ruten fra Paris til Montmédy (omtrent 220-250 km).
Arresteringen af Ludvig 16. og hans familie i Varennes. Billede af Thomas Falcon Marshall (1854).

Flugten til Varennes (fransk: Fuite à Varennes) om natten mellem den 20 - 21 juni i 1791 var en signifikant begivenhed under den franske revolution, hvor kongen og dronningen af Frankrig, Ludvig 16. og Marie Antoinette, og deres nære familie uden held forsøgte at flygte fra Paris for at igangsætte en mod-revolution med en gruppe royalistiske officerer, som samledes i Montmédy nær grænsen. De kom kun så langt som til den lille by Varennes-en-Argonne, hvor de blev arresteret efter at være blevet genkendt ved deres tidligere stop i Sainte-Menehould.

Hændelsen var et vendepunkt hvor den folkelige fjendtlighed mod det franske monarki som institution, og kongen og dronningen som individer, blev meget mere udtalt. Kongens flugtforsøg provokerede anklager om forræderi, der i sidste ende ledte til hans henrettelse i 1793.

Flugten fejlede på grund af en række afveje, forsinkelser, misforståelser og dårlig dømmekraft.[1] Meget skyldes kongens ubeslutsomhed; han udskød planen flere gange og tillod små problemer at blive meget større. Derudover overvurderede han den folkelige støtte til det traditionelle monarki, og han troede fejlagtigt, at kun radikale parisere støttede revolutionen, og at befolkningen som helhed var imod den. Han troede også, igen fejlagtigt, at han nød en særlig gunst hos bønderne og andre undersåtter.[2]

Kongens flugt var traumatisk for Frankrig, som indgød reaktioner fra angst til vold og panik. Alle var opmærksomme på, at en undenrigs intervention var forestående. Erkendelsen af, at kongen effektivt afviste de revolutionære reformer, der blev indført indtil da, kom som en shock for de folk, som anså ham for en konge med gode intentioner og regerede efter Guds vilje. Republikanisme udviklede sig hurtigt fra et være bodegasnak til det dominerende ideal for de revolutionære ledere.[3]

Kongens bror flygtede og samme nat men via en anden rute. Han flygtede succesfuldt og levede under den franske revolution i eksil, men han vendte senere tilbage til Frankrig og blev kronet som kong Ludvig 18. af Frankrig.

  1. ^ Thompson, J. M. (James Matthew) (1943), The French Revolution, Oxford, Hentet 5. april 2017
  2. ^ Timothy Tackett, When the King Took Flight (2003) ch. 3
  3. ^ Timothy Tackett, When the King Took Flight (2003) p. 222

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search